UGE 6

10/12-2021:

I dag er hvalpene fem uger gamle og går ind i deres 6. leveuge.

En hyggelig fredag, først med besøg af Lars' skoleklasse, der i dag talte 7 drenge i alderen 10-13 år. Det er altid en positiv oplevelse at have børn på besøg og opleve dem sammen med hvalpene, både for 2- og 4-benede. 

Senere kom Anna forbi og hjalp med ugebilleder og som vanligt er nogle bare mere samarbejdsvillige end andre.

Jeg har ikke fået taget yderligere billeder i dag og der forestår et par timer foran computeren med at gennemgå og beskære ugebillederne, så jeg tør ikke love, at de kommer på hjemmesiden før i morgen, lørdag.

Til højre en lille "smagsprøve", første han på bordet i dag, han 6, Rock Crystal.

11/12-2021:

En dejlig lørdag med besøg ag Elisabeth og Knud, samt deres to søde børnebørn. Det er altid dejligt med besøg af børn og som oftest er de små mennesker rigtig søde og omsorgsfulde overfor hvalpene og tager det også i stiv arm, hvis de små banditter bider i hænder eller tæer.

Senere på eftermiddagen var hvalpene en lille tur ude på den overdækkede terrasse, det er stadig koldt, så det er kun få minutter de får lov til at være ude.

Dejligt at se, at alle tog den oplevelse, med nysgerrighed og ro, og slet ikke havde spor travlt med at komme ind igen.

Vi håber på en gentagelse i morgen.

 

11/12-2021

11/12-2021

12/12-2021:

En hyggelig søndag med besøg af Jannie, Simon og whippet Sally.

Sally fik lov forsigtigt at hilse på de små, Tilla kender hende rigtig godt, så Tilla var helt tryg og rolig.

Tilla lukker oftere og oftere for mælkebaren og når man ser billedet til højre forstår man hende til fulde, de små er også så store nu, at de reelt kan klare sig uden hendes mælk.

Jeg har haft et hængeparti med at få syet fleece-dækkener til hvalpene, det plejer jeg at gøre i løbet af de første par uger, hvor hvalpene primært sover og passes af deres mor, men da både Tilla og brændeovnen krævede jævnlig opvartning i den periode nåede jeg det ikke. Hvalpehalsbånd har jeg syet for længst, også så der er til mere end dette kuld.

Sidst på eftermiddagen fik Lars og jeg handlet ind til den kommende uge og som det ses herunder, var der rigeligt med hjælpere til at pakke ud. Det kneb lidt mere med at få sat tingene på de rigtige pladser.

I morgen har jeg arbejdsdag, Lars er hjemme, men ingen ny opdatering før tirsdag.

12/12-2021

12/12-2021

12/12-2021

12/12-2021

12/12-2021

14/12-2021:

En lun og hyggelig tirsdag, hvor hvalpene var en tur ude i den lille indhegning, som jeg har lavet på gårdspladsen og der er vist ingen tvivl om, at der er et hold nye og effektive havemedarbejdere på vej. Det grønne i krukkerne blev grundigt undersøgt.

Senere på dagen kom Annette, Richard og Daisys søster Aria på besøg. De små havde fået så meget mod på udelivet, at de styrtede med de store ud for at hilse. Heldigvis kun i den lille indhegning, for det var lidt et show, at få alle bragt indendørs igen, samtidig med at de store hoppede og dansede vildt af glæde over at få familiebesøg.

Et stykke ind i det nye år flytter et af de små vilddyr til moster Aria i Sverige, men først skal der rabiesvaccineres ved 12 ugers alderen og derefter skal der gå yderligere 21 dage, før hvalpen lovligt kan komme ind i Sverige.

En smule billeder fra dagen 

15/12-2021:

Dagens opdatering er med en lang stribe videoer af hvalpene enkeltvis, de er at finde her:

Video af hvalpene enkeltvis

I morgen kommer en sævanlig opdatering med billeder

 

16/12-2021:

En dag med flot, lidt køligt vejr. Hvalpene har været udendørs tre gange i dag, både på terrassen og gårdspladsen. Det er fortsat meget korte ture ud, for med det kølige vejr vi har, skal hvalpene være aktive, hvis de ikke skal fryse.

Det udendørs er fortsat meget nyt, men hvalpene møder det nye miljø med en fornuftig blanding af nysgerrighed og forsigtighed og alle er meget undersøgende.

indendørs er kurven i køkkent erstattet af en luftmadras, erfaringsmæssigt holder den ikke længe, men hvalpene har meget sjov med den så længe det varer. Det er med til at styrke deres motorik, at bevæge sig på forskellige underlag og der skal gerne være nogle som ikke er helt stabile.

Vi har også fundet boldbassin frem, som de har leget i et par gange. Det står kun fremme, når hvalpene er under opsyn, boldene er fristende at bide i og går let i stykker, de skal helst ikke havne i hvalpemaverne. Jeg ved så ikke hvem der var mest begejstret moster Daisy eller hvalpene.

16/12-2021

16/12-2021

16/12-2021

16/12-2021

16/12-2021

Der er ikke indlagt nogen video