UGE 4

29/11-2021:

Hvalpene har jo taget hul på deres 4. leveuge, mens jeg har holdt en lille pause med opdateringerne.

De kravler alle ind og ud af kassen uden problemer og de fleste gange tisser de nu også udenfor denne. Vi har lagt tæpper over hele gulvet i hvalpeværelset, så de har et sikkert fodfæste, når de bevæger sig rundt.

Alle er de blevet gode til at spise af skål, i dag har de fået 3 måltider opblødt hvalpefoder, iblandet lidt modermælkserstatning, torskerogn og hakket oksekød. Bordskik trænes fortsat, poterne havner jævnligt i madskålen.

I denne uge får hvalpene en del besøg af kommende/mulige hvalpekøbere, familie og nogle af Lars' skolebørn, det er en hyggelig tid vi går i møde.

I dag har hvalpene også fået deres officielle navne. Jeg fik besked i formiddags fra DKK at kuldet var blevet stambogsført. Noget overraskende, jeg sendte oplysninger ind i fredags og fik forståelsen af, at der kunne gå flere uger, da Mulen ikke var oprettet i DKK's system + at de er plaget af sygdom i registreringsafdelingen.

Kuldet har fået navne efter smykkesten og alle sten er på et tidspunkt fundet i Sverige, hvor Mulen jo stammer fra. 

Historien bag er, at da Tilla og Mulen havde stævnemøde hos Cathrin, kom Norine, Cathrins mellemste datter på 3½ og gav mig en sten i hånden, sagde at den skulle jeg passe godt på og tage med hjem. Stenen ligger i vindueskarmen ved mit arbejdsbord og temaet til kuldet lå lige for.

Hanhund 1

GW Smoky Quartz  

 

Hanhund 2

GW Magnetite

 

Hanhund 3

GW Black Tourmaline

 

Hanhund 4

GW Carnelian

 

Hanhund 5

GW Champagne Topaz

 

Hanhund 6

GW Rock Crystal

 

Tæve 1

GW Agate

 

Tæve 2

GW Honey Opal

 

Tæve 3

GW Rose Quartz

 

30/11-2021:

En rolig dag, hvor jeg har fået klaret en del praktiske opgaver, fået bund i vasketøjet (en kort fornøjelse) og fået hentet ormekur til Tilla og de små, som de får torsdag, hvor jeg er hjemme. 

De små vokser og trives, de kan alle høre nu og er så småt begyndt at undersøge det legetøj, som de har liggende. Der bliver fundet mere frem fra gemmerne den kommende tid.

I morgen har jeg arbejdsdag, så ny opdatering igen torsdag.

30/11-2021

30/11-2021

30/11-2021

30/11-2021

02/12-2021:

En hurtig opdatering, det sidste døgn blev lidt anderledes end planlagt. En snestorm har hærget i store dele af Danmark og da Nordjyllands politi frarådede al udkørsel i går aftes, da jeg havde fri fra arbejde, valgte jeg at blive og hvile et par timer, inden jeg tidligt i morges, i sneglefart, satte kursen sydpå igen.

Lars kunne heldigvis få en feriedag med kort varsel, så uanset, hvornår jeg var kommet hjem, havde der været nogen hjemme hos de firbenede.

I eftermiddags kiggede Jannie og hendes søn Simon forbi, Jannie er kommende ejer til en af de små tæver, Simon har allerede en whippettæve Sally, der nyder at komme ud og lege med tøserne her og ikke mindst at kunne løbe frit på matriklen. Jannie har jeg kendt i mere end 30 år og vi fejrer altid nytår sammen, i år bliver selskabet vist ekstra livligt med 5 voksne whippets og 9 flyvefærdige hvalpe.

Lidt billeder og videoer fra dagen, julemanden får det vist svært i år ;-) 

 

2/12-2021

2/12-2021

2/12-2021

2/12-2021

2/12-2021