UGE 2

12/11-2021:

Hvalpene er i dag en uge gamle og tager hul på deres 2. leveuge.

Det har været et stille døgn i kassen, de små vejer nu mellem 475 og 560 gram. Alle vokser som de skal, så derfor nøjes jeg med at veje dem en gang i døgnet.

Havde der været nogle, som ikke voksede jævnt, ville jeg have vejet dem to gange dagligt og været obs på om nogle skulle lægges til en ekstra gang mellem nogle af måltiderne. 

Lars er rejst et smut til Belgien for at besøge vores ældste søn Aske og hans famile, så jeg har været tidligt oppe for at køre ham til lufthavnen, det kan godt mærkes, energiniveauet har ikke været så højt i dag, men lidt billeder er det blevet til.

12/11-2021

12/11-2021

12/11-2021

13/11-2021:

En rolig nat, hvor Tilla kun ville ud en enkelt gang, det var dejligt endelig at få sovet ud.

Tilla opholder sig fortsat tæt på hvalpene hele døgnet, bortset lige fra, når hun skal ud, men hun er begyndt at lægge sig på en dyne et stykke fra hvalpekassen, når de små er mætte og sover.

14/11-2021:

En stille søndag, heldigvis, for det er præcis som det skal være de første uger i hvalpekassen, dagene glider sammen og ligner hinanden, de små spiser og sover, sover lidt mere og spiser lidt mere.

Jeg har fået ordnet lidt praktiske ting, vasketøj, rengøring og andet, som har fået lov til at ligge den sidste uges tid.

Lidt søndagsbilleder fra kassen.

14/11-2021

14/11-2021

14/11-2021

15/11-2021:

Endnu en rolig dag. Tilla gik for første gang med på aftentur matriklen rundt. Det tager typisk et kvarters tid, så længe har hun ikke villet være ude de andre dage.

Lars er hjemme igen efter nogle dejlige dage i Belgien, det er vist et land vi skal besøge sammen på et tidspunkt.

Vi begynder så småt at kigge efter øjensprækker. Øjenene kan begynde at åbne sig hvad dag det skal være, det tidligste vi har oplevet er på dag 10 og det seneste på dag 16.

15/11-2021

15/11-2021

16/11-2021:

Lige lidt billeder og videoer inden der står aftentur med de voksne på programmet, derefter skal vi to-benede følge lidt med i kommunalvalget på TV.

Alle hvalpe har fordoblet deres fødselsvægt og vejer nu mellem 610 og 735, fortsat et pænt, jævnt kuld.

16/11-2021

16/11-2021

16/11-2021

17/11-2021:

I dag har vi set en smal øjensprække hos en af hvalpene, nu er det spændende, hvornår de andre følger efter. Når først de får øjne går det rigtig stærkt med deres udvikling.

Tilla gik i dag også med på eftermiddagstur og var ude ca. 20 minutter sammen med os andre, hun gider ikke løbe med sin mor og søster, men nyder tydligt at snuse lidt rundt på egen pote.

Jeg har klippet hvalpenes kløer for første gang, det bliver aldrig en yndlingsbeskæftigelse, jeg vil langt hellere klippe på de voksne. Hvalpenes poter er så ufatteligt små, at man virkelig skal holde tungen lige i munden, når man klipper.

I morgen skal jeg på arbejde, det samme skal Lars, men heldigvis kommer Anna og tager sig af både de store og små, det er utrolig dejligt at hun har lyst til at bruge sin fridag her, det sætter vi stor pris på.

Det betyder også, at næste opdatering her på siden bliver fredag.

17/11-2021

17/11-2021

17/11-2021