UGE 4:

06/05-2020:

Hvalpene er i dag tre uger gamle og tager hul på deres 4. leveuge.

Thor og jeg har fået taget ugebilleder og som med tidligere kuld, er det ikke nemt, jeg tror det er den sværeste uge, hvalpene begynder at ville stå på deres ben, men de tumler hurtigt omkring og deres bevægelser er meget ukoordinerede, så det gælder om at passe på, at de ikke falder ned af bordet.

Det er også nu, hvor hvalpene er tre uger, at de begynder at få andet at spise, end deres mors mælk. Menuen i dag og de kommende dage har stået på opblødt hvalpefoder med lidt råt oksefars i. 

De starter med et enkelt måltid, som øges til 4 over den kommende uge. Når vi er sikre på, at deres maver er stabile, begynder vi at variere kosten lidt mere. Jeg er sikker på at Bianchi sætter pris på at mælkebaren snart bliver aflastet lidt.

De kommende uger får vi to-benede nok at se til. Det er for tidligt for hvalpene at komme udenfor, men de leverer med garanti uanede mængder af små tissesøer og klatter, som skal tørres op. Der er også en øget mængde af tæpper og lignende, der skal vaskes i den her fase, hvor hvalpene er meget "utætte" 

Det letter om nogle uger, når vi kan begynde at renlighedstræne ude.

Jeg er på arbejde i morgen, så ingen opdatering der, Lars har fri og tager sig af menageriet.

Dagens billeder er at finde her: Uge 4: Billeder

 

 

Aftensmad til de firbenede

08/05-2020:

En dejlig solskinsdag, som er blevet nydt med gåtur og lidt havearbejde.

Hvalpene har i dag fået 2 måltider med opblødt tørfoder og hakket kød. Alle spiser, nogle lidt, andre meget. Bordskik varer det dog nok et stykke tid før alle har, de både står og sidder i maden.

Det er en større anretning når alle de firbenede får aftensmad. Ghini og Tilla får deres tørfoder, når vi er på boldbanerne, kastet lidt rundt omkring, så de må bruge næsen for at finde det. Derfor består aftensmaden udelukkende af en lille portion blandede lækkerier. I dag dåsemad, kogt kylling, råt oksekød og mos af sød kartoffel. Tilla får sit blandet sammen, Ghinis ligger så hun kan vælge, hvad hun spiser først. Ingen oksekød til hende, hun spiser ikke råt kød, som har været gas- eller vacuumpakket, det skal koges først før det glider ned. Friskhakket fra en rigtig slagter spiser hun gerne, man er vel diva.

Bianchi får det samme som Tilla og Ghini, bare en meget større portion og iblandet lidt hvalpe tørfoder. 

Alle hvalpene har nu små spidse hjørnetænder og flere tænder er på vej. Deres størrelse taget i betragtning, bider de ret hårdt nu og som små babyer undersøger de alt med munden.

Jeg har fået klippet kløer for 2. gang på de sidste i dag, de gror som alt andet på hvalpene som ukrudt. Vægten er nu mellem 1335 og 1570 gram.

Da jeg arbejder i weekenden og derfor ikke får opdateret, er der lagt temmelig mange billeder i fotoalbummet. Jeg har med dette kuld lagt en langt større billedmængde op end ved tidligere kuld, det betyder også, at jeg på et tidspunkt nok bliver nødt til at lave en "udtynding" af billeder, for at jeg ikke overstiger den mængde data jeg kan lægge op på hjemmesiden, men endnu er jeg ikke nået dertil: Uge 4: Billed

11/05-2020:

En stille mandag. Alle hvalpene trives fortsat og de udvikler sig med lynets hast nu. De har fået en del tænder, som de flittigt bruger, til at bide i alt på deres vej.

De leger sammen og er også begyndt at vise legetøjet i hvalpegården interesse. Flere har nu fået hørelse, de reagerer på lyde.

I dag har hvalpene fået 3 måltider bestående af opblødt hvalpefoder, råt oksefars og her sidst lidt torskerogn. Nogle af hvalpene spiser også gladeligt af Bianchis skål med hvalpefoder, som ikke er opblødt.

Vægten ligger nu mellem 1545 og 1810 gram.

Dagens billeder findes her fra side 2: Uge 4: Billeder

12/05-2020:

En dejlig tirsdag. Vejret har været lidt bedre end forventet, så jeg har gået en god lang tur med de store, Bianchi nyder virkelig at komme ud nu og få en pause fra de små.

Hvalpene har fået 3 måltider i dag, det er fortsat lidt forskelligt, hvor meget de spiser, men alle kan finde ud af det.

Thor og jeg har haft nogle stykker på bord, vi håber at kunne få ugebilleder i morgen, hvor alle står, nu må vi se, hvor samarbejdsvillige de er.

Dagens billeder er at finde her: Uge 4: Billeder fra side 3