Lidt om menneskene bag

På ferie i Tjekkiet

Hundene deler deres hverdag med 3 mennesker, Kirsten og Lars + en hjemmeboende søn Thor på 18.

Lars arbejder som pædagog på en af de lokale skoler, jeg, Kirsten har arbejde som handicaphjælper og har desuden en lille selvstændig virksomhed, hvor jeg sælger smykker og andre småtterier med hundemotiver på hundeudstillinger rundt omkring i Danmark

I fritiden bruger vi megen tid på hundene. I det daglige i form af lange gåture, leg og træning, men vi udstiller også en del, hovedsagligt i Danmark, men også lidt i det øvrige Europa.

Skal vi på ferie, udstilling eller andet kommer vores ældste søn Aske og hans kæreste Nanna hjem og passer hunde, samt familiens øvrige dyr (kat, fisk)

Det er mig Kirsten, som har hovedansvaret for vore hunde, men i det daglige hjælpes vi alle 3 med de praktiske opgaver.

Vi har pt. 3 whippets (Ghini samt hendes døtre Cala og Bianchi) og 1 langhåret dværggravhund (Xingu)

Jeg har haft hund siden barndommen, det samme har Lars og vi har sammen haft ft. spaniel, langhåret dværggravhund og whippet.

Vore hunde lever som en naturlig del af familien og er med os så meget det er muligt, både på besøg hos venner og familie, på ferie og jeg har jævnligt en hund eller to med på arbejde. 

Mit mål er at opdrætte hunde, som er racetypiske af både sind og skind.

For mig er det væsentligt at en whippet har et stabilt og ligevægtig sind, det skal være en hund som er behagelig at være sammen med og som let kan omstille sig til forskellige aktiviter.

Samtidig skal den have et racetypisk, funktionelt ydre og gode bevægelser.